Gode råd

Behandling og pleje af Sibirisk lærk

Sibirisk lærk, skal som alt andet træ behandles. For at minimere problemer med svind og vridninger, anbefaler vi at træet behandles på alle sider og kanter, inden montering med grundingsolie til lærketræ – Vigtigt at olien indeholder funkisider.

Efter montering behandles alle synlige overflader med lærketræsolie 2 gange i tynde lag. Vær ekstra opmærksom på at behandle endestykker og søm/skrue huller.

Genbehandling

Ved genbehandling afrenses træet med eksempelvis grundrens/trærens, således det bliver frit for smuds, alger, støv, o.lign.

Er overfladebeskyttelsen slidt ned til det rå træ grundes 1-2 gange med Grundingsolie til lærketræ, og efterfølgende behandles med lærketræsolie i tynde lag. Terrassebrædder

Genbehandlingsintervallet afhænger af påvirkningen af nedbør og sol, men er typisk 2-3 år for beklædning og 1 år for terrassebrædder.

Materiale- og korrosionsbeskyttelses krav

Fastgørelse af terrassebrædder og facadebeklædninger i Sibirisk Lærk udføres enten med rustfri skruer eller rustfri ringede kamsøm. Dette anbefales både for at undgå misfarvning samt for at holdbarheden, kvaliteten af træ og fastgørelse passer sammen.

Fastgørelsesmetoder

For at sikre, at hvert enkelt brædt i facadebeklædningen kan svinde og kvælde uhindret, afhængigt af fugtvariationen hen over året, er placeringen samt antallet af søm eller skruer pr. understøtning vigtigt.
Der bør kun fastgøres med ét søm eller én skrue pr. befæstigelse, bl.a. for at undgå revner og flækning af brædderne.

Søm eller skruer skal fastgøres, så hovedet flugter med træoverfladen. Desuden skal de placeres mindst 50 mm fra endetræ for at undgå betydende revner/flækninger til endetræet. Dykkes hovedet i forhold til træoverfladen blottes endetræ i søm- eller skruehullet, og der vil være risiko for revnedannelser. Store søm dimensioner og anvendelse af spun skruer uden forboring kan også føre til revnedannelser. Alle de nævnte forhold vil forøge risikoen for en uhensigtsmæssig fugtoptagelse i træet, der vil kunne reducere facadebeklædningens og overfladebehandlingens levetid.

En trækonstruktions holdbarhed kan forøges væsentligt ved at udnytte træets naturlige egenskaber. Træ suger langt hurtigere vand gennem endetræet end gennem sidetræet. Det betyder, at hvis træet vendes rigtigt i konstruktionen, så vandet naturligt kan løbe af, og hvis endetræ overdækkes eller skråtstilles samt forsegles, kan de uundgåelige fugtvariationer ved udendørs anvendelse formindskes væsentligt. Hermed nedsættes risikoen for at træet opfugtes over længere perioder til et niveau, hvor specielt svampeangreb bliver en risikofaktor. Yderligere formindskes træets svind og udvidelse, så træet revner mindst muligt.
Konstruktiv træbeskyttelse har til formål, ved udformning af konstruktionsdetaljer, at beskytte træet mod klimatiske påvirkninger, primært fugt– og sol påvirkning.

I det følgende gennemgås en række konstruktionsprincipper, der vil kunne bidrage til en forøgelse af konstruktionens varighed og dermed udvide anvendelsesmulighederne for træ.
Kernesiden udad.
Kerneved er normalt mere modstandsdygtigt overfor vejrpåvirkninger, bakterier og svampe end splintveddet.

Undersøgelser har vist, at marvsiden får færre ridser og revner end splintsiden. Det sikrer samtidig en bedre vedhæftning af malebehandlingen og mindsker revnedannelser i overfladebehandlingen. Derfor bør en bræddebeklædning opsættes med marvsiden udad.
Sporing af beklædningsbrædder i splintsiden (indfræsning af spor på bagsiden) har ikke nævneværdig betydning for formstabiliteten, hvis beklædningen opsættes med korrekt fugtindhold. I beklædninger med højt fugtindhold kan sporing derimod forøge risikoen for revnedannelser i beklædningen, fordi sporingen mindst skal gå halvt ind i beklædningen for at være virkningsfuld.
Lodret fiberretning .

Udvendige beklædninger af brædder skal så vidt muligt opsættes, så fiberretningen er lodret. Vandet løber hermed bedst af, også ud af ridser og revner, som altid forløber i fiberretningen.
Det er dog lettere at udskifte de nederste brædder (der er særligt udsatte) på en vandret beklædning, end at skulle udskifte en hel lodret beklædning der nederst er blevet skadet af f.eks. et rådangreb. Derfor ses ofte i ældre byggeri en kombination af lodret og vandret beklædning for at sikre beklædningen en længere levetid.

Afstand til terræn

Vandsprøjt fra terræn tilsmudser og opfugter bl.a. beklædninger, stolper og hegn. Den øgede opfugtning i kombination med jordpåvirkning (bakterier) forøger risikoen for nedbrud og råddannelse i træet. Derfor bør facader og stolper have mindst 200-300 mm afstand til jord og græsunderlag.
Plantevækst helt ind til træbeklædninger bør undgås, fordi den vil forsinke/vanskeliggøre udtørring af facaden, og øger dermed risikoen for rådskader på træet.

Top
Thrane.nu