Sibirisk Lærk

Viking Softwood A/S var den første danske trægrossist, som markedsførte og specialiserede sig i sibirisk lærk med det klare formål at være lagerførende i et bredt sortiment af sibirisk lærk i forskellige kvaliteter og profiler. Vi samarbejder med førende importører i Europa og har eget lager samt produktion.

Viking Softwood A/S producerer tømmer, planker og stolper samt et bredt udvalg af profiler til vandrette og lodrette beklædninger.

Viking Softwood A/S’s produktionsanlæg producerer mange standardprofiler til lodrette og vandrette beklædninger, som vises her i brochuren. Herudover kan specialprofiler udføres efter ønske. Kontakt os for yderligere information.

Vi stiller gerne vores ekspertise til rådighed i forbindelse med kundeorienterede løsninger, både omkring kvaliteter, forarbejdning, dimensionering og behandling af træet.

Træ er natur. Træ er miljø og fremtidens byggemateriale, idet tilplantning af nye træer øger CO2-lagringen og dermed forbedres klimabalancen. Ligeledes omsættes træ i naturen uden nogen miljøbelastning. Viking Softwood er FSC-certifieret, som sikrer et bæredygtigt produkt fra ansvarlig kilde.

Sibirisk lærk er langsomtvoksende grundet det kolde klima. Som følge af træets dermed høje densitet og store kerneandel anvendes sibirisk lærk i stigende grad i byggeri, hvor der er krav om lang levetid uden anvendelse af unaturlig imprægnering – f.eks. facade- og terrassebeklædninger til villasektoren, erhvervs- og landbrugsbyggeri samt legepladser, bænke, hegn m.m.

Top
Thrane.nu